Mærker og stempler i gamle smykker læses her

Hvad står der egentlig på bagsiden af smykket?

Når du arver et gammelt smykke, sidder den vigtigste information næsten altid et sted, hvor du ikke kigger først: på ringens inderside, i låsen på halskæden eller på øreringens stift bag ved øreflippen. Et lille præg kan fortælle dig, om du holder ædelmetal i hånden, eller om det er en fin kopi i forgyldt messing. Forskellen betyder ofte flere tusinde kroner, når smykket skal forsikres eller sælges videre.

Herhjemme er det assey-mærket, der afgør, hvad du reelt har. Selve stemplet er et lille tårn, og det viser, at metallet er kontrolleret af et dansk assey — enten hos det offentlige eller hos et anerkendt kontrolorgan. Lovgivningen stiller krav om mærkning af ædelmetaller, og derfor er tårnet et godt pejlemærke, når du står med et smykke uden dokumentation. Ser du kun et fabrikantmærke og et tal, er metallet stadig angivet, men kontrollen er ikke nødvendigvis dansk.

Det klassiske finhedsstempel i guld følger et fast system: 585 betyder 14 karat, 750 dækker 18 karat og 916 svarer til 22 karat. Sølv mærkes typisk 925, mens platin ses som 950. Står der intet tal, men derimod et ord som "doublé" eller "forgyldt", skal du ikke forvente, at smykket har nævneværdig metalværdi.

Messing, doublé og andre forvekslinger

Mange ældre smykker fra 70'erne og 80'erne er fremstillet i messing, og messing smykker kan se imponerende ud efter en tur med polerkluden. Problemet er, at de patinerer, og at de ofte giver grønne mærker på huden. En simpel test er at holde en magnet tæt på emnet: rent guld, sølv og messing er ikke magnetiske, så en tydelig tiltrækning peger på stål eller en kernemetal, der er blevet overtrukket. Det er ikke en fuldgyldig test, men det frasorterer de fleste uheldige tilfælde.

Vær også opmærksom på begrebet andet ord for smykker, som dukker op i gamle kataloger: "bijouteri" dækker over smykker uden ædelmetal, og ordet er et ærligt signal om, at du ikke skal regne med metalværdi. Italienske smykker fra 1950'erne og 1960'erne er et andet kapitel, fordi de ofte har små, præcise stempler, der er svære at læse uden lup, men som netop er grunden til, at de er eftertragtede blandt samlere.

Et typisk scenarie fra et dødsbo i f.eks. Kolding: en ældre dame har efterladt tre halskæder, og arvingerne antager, at alle er i guld. Ved gennemgang viser to sig at være doublé med et lille "18k RGP"-præg, mens den tredje har tårn og 585. Kun den sidste har reel værdi, og den bør frem i lyset, når boet skal gøres op.

Sådan tjekker du et smykke, før du sælger

Start med at rense smykket forsigtigt i lunkent vand med en dråbe opvaskemiddel og en blød tandbørste. Præget bliver markant lettere at læse på rent metal, og du undgår at ridse overfladen med slibende midler. Brug en lup med mindst 10 x forstørrelse — telefonens kamera med zoom kan også fungere i et snævert lys.

Tag derefter et foto af alle stempler, og notér, hvor de sidder. Hvis smykket vejer over nogle få gram og har et troværdigt finhedsstempel, er næste skridt at få det vurderet. En guldsmed i nærheden kan veje og kontrollere metallet på få minutter, og den slags vurdering koster typisk et par hundrede kroner. Er smykket arvegods med affektionsværdi, bør du overveje en egentlig forsikringsvurdering i stedet for et hurtigt salg.

Husk, at stenene skal vurderes separat. En gammel ring med en lys sten kan være alt fra glas til en ægte safir, og metalstemplet siger intet om stenen. Få stenen undersøgt, før du lægger en pris.

Hvornår mærket ikke er nok — og hvad du gør

Der findes smykker af høj kvalitet uden dansk assey, fordi de er importeret eller fremstillet, før mærkningsreglerne blev skærpet. Manglende tårn er derfor ikke i sig selv et dårligt tegn. Se i stedet på helheden: er låsen solid, er legeringen jævn, og virker smykket tungt i forhold til størrelsen? Guld føles markant tungere end en tilsvarende kopi i zink.

En anden fælde er de mange voksperler og bjergkrystal-armbånd, der dukker op i genbrugsbutikker. Her er perlerne ofte det værdifulde, ikke beslaget, og beslaget kan være i nysølv uden ædelmetalstempel. Sælg dem derfor ikke som guldsmykker, men beskriv dem præcist, hvis du annoncerer på nettet — det giver færre konflikter og hurtigere handler.

Når du køber brugt, er den mest effektive beskyttelse at kræve stemplerne fotograferet og at spørge direkte, om metallet er kontrolleret. En sælger, der ikke kan svare, er ikke nødvendigvis uærlig, men du bør indregne en kontrol hos guldsmeden i prisen. Med et stempel, en vægt og en kort faglig vurdering kan du i de fleste tilfælde selv afgøre, om der er tale om arveguld eller en pæn kopi.